Efterårskampagne

Opgaven
I forbindelse med en efterårskampagne i Bruuns Galleri, stod vi for at udstille butikkernes varer rundt i centret. 

Udførelsen
Gennem året laver vi visual merchandising til forskellige kampagner i Bruuns Galleri – blandt andet forårs- og efterårskampagner.
Ved denne efterårskampagne valgte vi at bruge drømmefangere som det bærende element med et payoff, der lød således: Catching Fall Fashion Dreams.
På produktionsværkstedet fremstillede vi tre overdimensionerede drømmefangere, der blev hængt op i centret med varer. Det skulle på den måde se ud til, at de fangede fashion-drømmende. Rundt i gangene i centret blev ophængt mindre drømmefangere i små klaser, hvor dele af drømmefangerne blev malet i kampagnefarven. Og i de specialfremstillede mannequin-montrer blev temaet ligeledes gennemført med kampagnefarven og en helt tredje størrelse drømmefangere.

Hele udtrykket var meget feminint, smukt og æstetisk med afdæmpede farver.
Alt fra idéen, konceptet og projektstyringen til produktion og eksekveringen af denne kampagne var vores opgave.
Til andre kampagner arbejder vi med rå maskuline materialer, hvis det eksempelvis er herrebutikkerne, der skal have udstillet varer. Og til en forårskampagne har vi også designet gynger til mannequinerne under koncepttitlen: Spring – let’s Play!
Dette er et fint eksempel på, hvordan vi indarbejder et design og en identitet i en kampagne, der passer til årstiden, med det vigtigste formål for øje; at udstille de deltagende butikkers varer.

Rodkjær Direktør Festlig Rodkjær Direktør

Lyst til at høre mere om dette event design?


Mette Stasiak Hagelquist

Telefon 3114 3107
Mail mette@rodkjaer.dk

Hvide drømmefangere svæver over gulvet i Bruuns Galleri
Hvide drømmefangere svæver over gulvet i Bruuns Galleri
Hvid drømmefanger med fjer lavet af Rodkjær hænger i Bruuns Galleri
Rodkjær har lavet hvide drømmefangere til at pynte i Bruuns Galleri
Lyset skinner ind på pynten igennem Bruuns Galleris vinduer
Lyset skinner ind på pynten igennem Bruuns Galleris vinduer
En hvid drømmefanger ses helt tæt på i montre i Bruuns Galleri
Bruuns Galleris efterårskampagnes hvide fjer er placeret i montre
Rodkjær har udsmykket med drømmefangere i Bruuns Galleri i deres efterårskampagne
Rodkjær har udsmykket med drømmefangere i Bruuns Galleri i deres efterårskampagne
Rodkjær har designet drømmefangere i hvidt med sorte fjer
Hvid drømmefanger hænger ned fra loftet til Bruuns Galleris efterårskampagne

Se lignende specialer