Om vores dekorationer

Gennem tiden er vores dekorationslager vokset og blevet større og større. Faktisk har vi indset, at vores skatkammer konstant udvides og fornyes.

"Oktoberfest, Hawaii, Western, Galla, Russian lounge, Flower fantasy, Irsk pub, Fængsels-dekoration mv."

Om vores dekorationer

Om vores dekorationer

Gennem tiden er vores dekorationslager vokset og blevet større og større. Faktisk har vi indset, at vores skatkammer konstant udvides og fornyes. Hvert eneste år kommer nye, sjove, anderledes, unikke, festlige og innovative dekorationer til. Nogle køber vi i Østen, nogle køber vi fra leverandører rundt i Europa og i Danmark, og mange dekorationer producerer vi faktisk selv. Det er det, vi kalder ’specialfremstillinger’. Vores ’props’ er vores samling af unikke ting, som man ikke bare kan skaffe alle vegne. Og DIY-dekopakkerne er til alle de skønne do-it-yourself-dekoratører derude.

Mange forskellige temaer


Her på hjemmesiden kan du hente masser af inspiration i de forskellige dekorationstemaer. Her er lidt for enhver smag. Der er de velkendte og altid populære temaer som oktoberfest, Hawaii, western og galla. Men der er også nogle spændende og anderledes – eksempelvis russian lounge, flower fantasy, irsk pub og fængselsdekoration.

Vi har masser af finurlige ting på lager, og hvis du har en forespørgsel på et dekorationstema, som vi ikke umiddelbart har i huset, så laver vi det gerne.

Specialfremstillinger

Vores specialfremstillinger er én af de kompetencer, der differentierer os på markedet. Vi har huset fyldt af kreative hjerner, der kan omsætte skæve idéer til håndværk og design.
Ved at klikke lidt rundt under ’specialfremstillinger’, kan du opleve eksempler bag kulissen og se processen, når vores dekoratører og designere producerer sjove ting.

Props

Vores props består af alt fra en antik karrusel til et 11 meter højt juletræ fyldt med perler, lys og guld. Vi har en 5 meter lang grindehval, en stor samling af mekaniske nisser, skilte bøjet i neon og noget der minder om 1 kilometer bannere i forskellige afskygninger. Vi har ikke alt, men vi har rigtig meget. Under ’props’ kan du se et lille udvalg af vores mange unikke props.

Do It Yourself – dekorationspakker

DIY-dekopakkerne gør det nemt og bekvemt af implementere et tema til dit næste arrangement. Vi har sammensat nogle pakker af dekorationer. I pakkerne er der mulighed for at vælge mellem størrelserne small, medium og large afhængig af budgettet. Som udgangspunkt er indholdet i en DIY-dekopakke beregnet til at passe til et festlokale, som kan rumme op til 100 personer. Til de forskellige pakker er det muligt at foretage nogle tilvalg som for eksempel fragt, dekoratører, kostumer mm. Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at det skal være nemt for alle at lave en temafest.

Kik forbi…

Surf rundt i dekorationerne her på siden og find masser af gratis inspiration. Og hvis du er mere til en god, gammeldags, analog præsentation, så byder vi altid gerne på en rundvisning på det store dekorationslager. Vi har meget at vise frem. Og vi tør godt udråbe os selv til at have Danmarks største og skøreste samling af dekorationer, rekvisitter, udsmykning, specialfremstillinger og props til alverdens fester og events.

God fornøjelse med vores dekorationer!

"Antik karrusel, Højt juletræ, Grindehval, Mekaniske nisser, Skilte bøjet i neon, Kilometer lange bannere og meget meget mere."

Solbjerg Hedevej 31
8355 Solbjerg
Telefon 8748 0100
info|rodkjaer.dk