Vi står klar til at servicere dig

Christian Visti Vedsted
Projektleder
6130 5582
christian@rodkjaer.dk

Eksekvering & planlægning


Christian er vores omvandrende schweizerkniv. Den ene dag på kontoret, den næste afsted på en opgave ude af huset, den tredje på lageret og den fjerde i værkstedet. Christian kan spille på mange strenge - altså også bogstaveligt talt. Han har et kæmpe bagkatalog både når det gælder musik, booking, oplevelsesdesign og afvikling. Og hvis I var i tvivl om, hvordan en ja-hat ser ud i menneskelig form, så har I ham lige her. 


Anders Nørgaard Randers er lageransvarlig hos Rodkjær Anders Nørgaard Randers er lageransvarlig hos Rodkjær
Anders Nørgaard Randers
Logistikchef
2055 0536
anders@rodkjaer.dk
Lager & logistik

Der er rift om at være på hold med Anders, når der skal spilles Bezzerwizzer. Det gør vi desværre alt for lidt. Men det er altså ikke kun på lageret, Anders har det store overblik. Det har han så sandelig også i alt fra IT-spørgsmål til verdenspolitik. Anders er et helt igennem passioneret og pligtopfyldende menneske, og han gør en dyd ud af forberede vores produkter bedst muligt.

Rodkjær Direktør Festlig Rodkjær Direktør
Mette Stasiak Hagelquist
COO
3114 3107
mette@rodkjaer.dk

Personale, bæredygtighed & forretningsudvikling


Mette er, ligesom Mikael, Stifinder. Der er et særligt kammer i Mettes hjerte, der banker for ansvarlighed og bæredygtighed. I Mettes perfekte verden kunne hun få bland-selv-slik intravenøst samtidig med at rejse jorden rundt. Mette er en ørn til at kombinere støvede discipliner som retningslinjer, strategier og planer med kreative løsninger med øje for detaljer, sammenhæng og udvikling.

Karin Lønstrup Jensen er projektkoordinator hos RodkjærKarin Lønstrup Jensen er projektkoordinator hos Rodkjær
Karin Lønstrup Jensen
Projektleder & designchef
3020 9728
karin@rodkjaer.dk

Design af rum


Har I nogensinde set en bonderøv med pandelampe, overalls, pufærmer og glimmersko? Her har I hende, mine damer og herrer - med sort humor og selvironi. Hun tager det hele oppefra med i en 360 graders vinkel. Karin er en fighter, og hun har en medfødt analytisk evne og tonsvis af erfaringer for at ramme bulls eye med sikker stil og høj service. 

Søren Vestergaard
CEO
2969 0100
soren@rodkjaer.dk

Administration & forretningsudvikling


Her ses et styks selvudnævnt undervandsjæger. Meeen vi vil nu nok nærmere kalde ham for fritidsdykker, for han har faktisk aldrig skudt på noget under overfladen. Til gengæld skyder han gerne innovative idéer afsted, og han vil altid skyde bjørnen, før han sælger skindet. Han er FIFA-nørd og inkarneret West Ham fan, og han har virkelig trådt på den store journalistiske klinge i sportens verden. Søren er initiativrig, opmærksom og lun. Og så har han et soft spot for gadehunde og mærkelige køkken-gadgets. Hey, ved I egentlig hvad en ocoo er?


Maria Fulton Kjærgaard Sørensen
Grafiker & projektkoordinator
2152 5785
maria@rodkjaer.dk

Design, grafik & koordinering


Maria er inkarneret århusianer, ik’å. Født og opvokset indenfor Rænggaijn, og hun kan altså lave noget virkelig lækker' grafisk design på computer’n. (Ej, sådan taler hun faktisk slet ikke). Hun får tics, når hun ser dobbelt mellemrum    og grimme pizza-brochurer. Maria kan trylle med sine grafiske evner. Hun er superstruktureret, detaljeorienteret og ret pjattet med oprydning, konkurrencer og lejlighedssange. Og så kan hun alle undergrundsbanerne i London udenad, fordelt på farver. Say what?!

Mikael Rodkjær er administrerende direktør hos RodkjærMikael Rodkjær er administrerende direktør hos Rodkjær
Mikael Rodkjær
Stifter & seniorrådgiver
4044 8748
mikael@rodkjaer.dk

Rådgivning, salg & eksekvering


Mikael er Stifinder, trouble shooter og projektmager. Intet er umuligt for ham, og han ser det som sin vigtigste opgave at møde folk i øjenhøjde. Selvom det er meget u-jysk, så tør vi med stolthed sige, at dette er manden med størst event-erfaring i Danmark. Han er initiativtager til eventbrancheforeningen, top of mind blandt sine ligesindede og en fabelagtig rådgiver.
Rasmus Fabian
Projektkoordinator & produktionsleder
3162 5879
rasmus@rodkjaer.dk

Logistisk & eksekvering


Rasmus har lige så mange års erfaring med planlægning og afvikling af events som Mikael. Han kan sit kram. Han giver også gerne kram. Og han er altid god for at dele en gammel anekdote eller ryste en far-vits ud ad biker-ærmet eller judo-dragten. Han har kørekort til det meste, og han kører med klatten, når det kommer til eksekvering, praktik og logistik. Rasmus er en positiv arbejdshest med øje for sammenhæng og sans for service.

Winnie Lange Jensen er projektleder hos RodkjærWinnie Lange Jensen er projektleder hos Rodkjær
Winnie Lange Jensen
Seniorprojektleder
2912 4441
winnie@rodkjaer.dk

Design af oplevelser


Winnie er vores allesammens Mor Winnie. Hun har en båd opkaldt efter sig som en hyldest til hendes omsorgsfulde væsen. Men tag ikke fejl - Winnie sejler ikke, som vinden blæser. Hun har en mening om alt og kan formidle den, for hun har nemlig snakketøjet i orden. Faktisk har Winnie alt i orden. Orden = Winnie. Og så er hun kendt for at styre de projekter, hun sætter i søen sikkert i havn. 

Peter Hansen
Logistikmedarbejder
4222 6602
peter@rodkjaer.dk

Lager & logistik


Hvis I vil lammetæves i Trivial, så er Peter jeres rette modstander. Han er virkelig alvidende på den store palet, hvor han kan male både med den brede og den fine pensel. Peter er omsorgsfuld, pligtopfyldende og en virkelig festlig fyr. Han sætter en dyd i at løse sine opgaver ordentligt og til tiden. Peter har rekorden i at slide sikkerhedssko hurtigst. Hans skridttæller er også nogle gange på overarbejde, men det er vist mest af alt fordi, de højtelskede hunde derhjemme skal luftes godt igennem.


Rodkjær Storcenteransvarlig - Design, produktion & sikkerhedFestlig Rodkjær Storcenteransvarlig - Design, produktion & sikkerhed
Thomas Lunde
Produktionsleder & dekoratør
2856 7478
thomas@rodkjaer.dk

Håndværk, design & produktion


Her har vi den menneskelige udgave af Georg Gearløs - dog med bedre succesrate og langt større fokus på sikkerhed. Når Thomas åbner sin værktøjskasse i produktionsværkstedet, bliver alt fra jule-universer til specialfremstillinger vakt til live. Thomas kan nemlig fortælle historier med sit håndværk, og han er kompromisløs, når det kommer til detaljen. Og ved I hvad? - så kan han også godt lide edderkopper. Ikke sådan på halloween-måden men sådan fy-for-pokker-helt-makro-tæt-på.

Kontakt os

Hos Rodkjær Event har vi altid kaffe på kanden og tid til samtaler, så kig endelig forbi. Giv gerne et ring i forvejen - vi kunne jo være afsted på en opgave ude af huset.

Rodkjær Event A/S

CVR 38680331


Adresse i Jylland
Solbjerg Hedevej 31 
8355 Solbjerg

Adresse på Sjælland

Jægersborg Allé 4

2920 Charlottenlund


Tlf.: 8748 0100
Mail: info@rodkjaer.dk

Åbningstider på telefonen:

Mandag til torsdag kl. 09.00-16.00

Fredag kl. 09.00-15.00



Bank: 

Sydbank A/S - Erhvervscenter Aarhus

Store Torv 12

DK-8000 Aarhus C


Reg.nr. 7110 Kontonr. 0002529162



Revision:
Inforevision
Buddingevej 312
DK-2860 Søborg 

Q&A

"Hvad er det for en gekko, I har som logo?"
Det er egentlig en kamæleon. Og den er symbolet på måden, hvorpå vi omgås vores samarbejdspartnere, kunder og hinanden. Nemlig i øjenhøjde, på lige fod og som gode "kamærater".

Så tænkte du måske - aha det er smart, for kamæleoner skifter jo farve efter omgivelserne, ligesom Rodkjær Event tilpasser oplevelser og designer rum i alverdens omgivelser. Ja, også det. Men kamæleoner skifter farve efter humør, følelser og sindstilstand. Farveskiftet handler om de bløde menneskelige værdier. Det handler om mennesker.

Og du må godt kalde den en gekko. Det er helt okay med os. 

Hvad med en datebeskyttelsespolitik og styr på GDPR?

Ja, den slags har vi også helt tjek på. Vi giver gerne den store, forkromede, guidede rundtur i hele vores smukke GDPR-fortegnelse. Og brænder du for at nærstudere databeskyttelsespolitikker, så må du endelig ikke gå glip af vores, som du finder lige her.



Kender I den om om manden, der kom op til lægen?
Det gør vi ikke. Men vi vil vildt gerne høre den.

Hvad sker der egentlig, hvis man ringer til oplysningen (118) i dag?
Det koster 17,50 kr. at få et hurtigt svar. Prøv at starte med at give os et kald og se hvad der sker.

Hvordan forholder I jer til Murphys lov?
Fedt du spørger! Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Altså hvis man vel at mærke ikke er velforberedt og tager sine forholdsregler. ‘At være på forkant’ er et mantra hos os. For med 20 år på bagen, har vi været der, hvor noget gik galt. Bare for at være helt ærlige. For det er vi.

Er I medlem af eventbrancheforeningen?
Ja, Rodkjær Event var faktisk initiativtager til foreningen og et aktivt deltagende medlem i KreaKom under Dansk Erhverv.

Vi er over 220 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi

Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling Rekruttering af ledere og specialister Event design