Færdiglavede dekorationspakker

Sådan fungerer det

Hos Rodkjær Event har vi et 1000 kvadratmeter stort skatkammer, der gemmer på alt lige fra lysekroner til loungestole, fra lysende kugler til udstoppede ugler og fra barer af kunstigt is til lyskæder i kilometervis.


Vores reoler bugner af unikke dekorationer, sjove props og specialdesignede elementer, der er uundværlige, når vi designer oplevelser og skaber anderledes og inspirerende rum til fester og events.


Alt det dekoration kan du selvfølgelig også leje.


Vi har valgt at samle vores elementer i dekorationspakker, der passer til enhver lejlighed. Du kan finde den pakke, der passer til dit arrangement i linket her . Og skulle der ikke være gevinst, så giv os et kald. Så sammensætter vi en unik dekorationspakke med dig.


Pakkerne skal betragtes som grundpakker ved mindre events, dermed kan I selvfølgelig altid skrue op for dekorationen, hvis behovet og budgettet er højere.


Uanset tema indeholder en dekorationspakke disse basiselementer:

- Temabar

- Bordpynt

- Dekorationslyssætning til lokalet

- Dekorationer til 2-3 temamiljøer

- Temalounge med 10-15 siddepladser

- Et udvalg af autentiske dekorationer i temaet


Du skal lige vide at …

- Dekorationspakkerne justeres altid, så de passer til arrangementet.


- Pakkerne er sammensat, så de dækker en temadekoration til et lokale på ca. 100-300 kvm. Det vil sige, at de passer til selskaber på op til ca. 200 gæster.


- Prisen er fra 22.500 kr. eksklusiv moms. Prisen dækker ikke transport og opstilling af Rodkjær Event. Skal vi stå for den del, kommer det oveni den samlede pris.


- Kan du ikke lige finde den pakke, du søger, så giv os et kald. Så laver vi en ny pakke i samarbejde med dig.


- Du kan også i ekstraordinære tilfælde leje vores dekorationselementer uden om pakkerne. Her skal du dog være opmærksom på at vi tager et opstartstillæg for ordrehåndtering, klargøring, pakning, modtagelse, rengøring med videre. Dette er som minimum på 2.550 kr. eksklusiv moms alt efter ordrens størrelse. En del af vores elementer kan endvidere kun lejes inklusiv fragt og opstilling af Rodkjær Events teknikere.



Se det komplette katalog

fest, dekoration, sommerfest, havefest, julefrokost, firmafest

Direkte link til dekorationskataloget - klik her

Dekoration til din sommerfest

Træ, stakit, træer, blade, have, havefest, sommerfest

SOMMERFEST / HAVEFEST


Skal du holde årets sommerfest, men mangler den helt rigtige dekoration til at gøre det til den fedeste fest, så kan vi helt sikkert hjælpe dig. Sommerfesterne handler om god stemning og hyggeligt samvær bag det hvide stakit. Den danske hygge blandet med lyskæder, kulørte lamper, parasoller, grønne planter og rustik træ skaber de bedste rammer til en herlig og uformel sommerfest. Her er hygge og god stemning i højsædet, og de kulørte lamper er med til at sætte stemningen for en rigtig god aften. En opsætning med lyskæder og parasoller kan gøre underværker for gæsterne og bidrage til den gode stemning. Til en havefest er det også en god ide med en masse aktiviteter. Her kan vi bidrage med et fodboldbord i XXL eller 4 på stribe i XXL og også et spil backgammon i XL. Mindre aktiviteter som kroket eller kongespil kan også løfte den hyggelige stemning. 


Oplev mere

Papegøje, tropisk fest, beach party, trope, fest, sommerfest

TROPISK FEST


Den tropiske fest er dekoration der aldrig går af mode - kald det Beach Party, Hawaii, Copacabana eller Caribbean Night, fedt skal det nok blive! Den tropiske dekoration sender os til varmere himmelstrøg med kolde drinks i hånden og lækker musik i højtaleren. Farverne er mange og her er det tid til afslapning, sol, sommer og ferie - for en stund. Dekorationselementer der kunne pynte flot til en tropisk fest kunne være store flotte palmer, en tropisk træ- eller bambusbar med lyskæder og frynsende parasoller der danser i vinden. Hertil vil farvestrålende blomster og kulørte lamper også passe godt til. Er der behov for at side ned og slappe lidt af i en lounge, kan der dekoreres med bambus- eller fletmøbler som supplerer dekorationselementerne rigtig godt. Hvis der stadig mangler noget kunne eksotiske dyr som flamingoer og papegøjer være prikken over i’et.



Oplev mere

Mexico, mexikansk, kaktus, tortilla, salsa,

MEXICANSK TEMA


Det Mexicanske sommertema er noget af en fiesta! Her handler det om høj cigarføring og tequila i glasset. Men vigtigst af alt er dekorationen. Dekorationselementerne som f.eks. sombreros, flamingoer, palmer og masser farver skaber den helt rigtige stemning. Til denne fest kan man opsætte en rigtig junglebar lavet af bambus med grønne planter og farvede lyskæder og samle alle dine amigos til en drink, og måske møde en sød senorita. Loungen kunne være fyld med bambusmøbler som bambus-stole og bambus-borde og pyntes op med papegøjer og flamingoer. Gæsterne kan bære sombreros og mexicanske ponchoer og danse under de farvestrålende frynseparasoller. Adios amigos, vi ses til en kæmpe fiesta!



Oplev mere


Dekoration til din efterårsfest

ski, skilift, skistøvler, skibriller, øl, afterski,

AFTERSKI


Når der er tale om en afterski-dekoration, handler det ikke om æstetik, snarere tværtimod. Ved en afterski-dekoration handler det om at skabe en sjov og rustik stemning, der ligger op til fest og en let løssluppenhed. Når dekorationen skaber rammen, skal de, der har være på skiferie og kender til konceptet, nok bidrage med slagsange, og fremkalde glade ferieminder fra de sneklædte bjergtoppe. For at pynte op til en ordentlig afterski-fest skal man bruge nogle autentiske dekorationselementer som f.eks. et stativ med farvestrålende ski, ølkrus i festlige formationer og sneklædte grantræer. Hertil en rå træbar, vintønder og klare lyskæder der skaber stemning omkring baren. Skal der også være plads til lidt hygge kan man dekorere med sorte lanterner, lyskæder eller et lysskilt der viser vej til baren. Loungen kan bestå af rustikke borde og stole, og f.eks. pyntes med et festligt elghoved. 


Oplev mere


Kringler, tysk, tyskland, tyroler, oktober, oktoberfest, øl, ølkrus

OKTOBERFEST

En oktoberfest er kendt for at være en fest med gang i. Det er en traditionel folkefest i Tyskland og man forbinder den ikke med god stil, men en god fest, det skal det nok blive. Så kan I gøre lige som Johnny Reimer synger og købe dig en tyrolerhat, så skal I nok få noget at grine af. Hvis en tyrolerhat ikke er nok dekoration til at stable den helt rigtige oktoberfest på benene, så kan en rå træbar, lidt vintønder og ølkrus i festlige formationer måske hjælpe på det. Vores dekorationsstiger dekoreret med grønt og kringler har en god effekt, og pynter flot i et tomt lokale. Lidt tysk skal det jo være, så et vognhjul og nogle mælkejunger kan også bidrage til stemningen. Sorte lanterner, klare lyskæder og et lysskilt der viser vej til baren kan bringe til hyggebelysning til festen. Loungen kan bestå af rustikke borde og stole og f.eks. pyntes med granranker og flag.


Oplev mere

salondør, vognhjul, western, America, USA,

DET VILDE VESTEN

Er du fan af serien ‘Westworld’ og ønsker en rigtig western fest, så har vi alt du kan drømme om af dekoration inden for amerikansk rodeo og western-miljø. Her er der fokus på en afslappet stemning og sjove dekorationer at se på, som skaber et rustikt og råt miljø, som passer perfekt til rigtig cowboytema. Selvom der er en duft af røg og komøg giver temaet stadig en rigtig hyggeligt og festlig stemning. Med et råt trækar der er dekoreret med sadler og tønder kommer man langt, og tilføjer du kaktusser og bøffelkranier kommer gæsterne i den helt rigtige western-stemning. Du kan også dekorere med amerikanske skilte, flag, vognhjul og reb. Alt dette bidrager til stemningen og giver en rigtig fed effekt. De amerikanske cowboys havde også rivaler/fjener så dekorationen kan også indeholde tipi og indianer. For at cowboysene ikke skal blive trætte i benene, kan man med fordel dekorere med rå siddepladser i loungen, og pynte den op med amerikanske bannere eller andre overraskelser. 




Oplev mere



Dekoration til din temafest

Neon, neonlys, farver, kassettebånd, LED lys, dansegulv

80’ER
 TEMA

Nu skruer vi tiden fire årtier tilbage og fylder godt på med farver, kitsch og en festlig stemning. More is more…. Med dette tema opfyldes alle associationer omkring 80’erne. Her er der fuld skred på farverne og mest af alle - neonfarverne. Hertil dekoreres der med neonrør i pangfarver og farvestrålende light tabels eller ståborde. En lysende LED-bar skal der til, og her er der heller ikke sparet på farverne. Til dekoration af vægge har vi også 80’er banner, der får gæsterne i den helt rigtige 80’er stemning. Til bar og loungeområdet kan man dekorere med vores XXL kassettebånd barfront og farverige kugler med LED-lys. Og danses, det skal der - Så det er vigtigt at have den helt rigtige lyssætning. Vores lightdrops og LED par lampe giver den helt rigtige 80’er stemning på dansegulvet.


Oplev mere

LP'er, diskokugle, palietter, glimmer, diskofest, lys, LED lamper, night fever

DISKOTEMA

Disko er et brag af et festtema. Musikken og dansen er selvfølgelig et ‘must’ til denne fest, men dekorationen er i lige så høj grad med til at løfte humøret og sætte gang i danseskoene og skabe ‘Night Fever’. Dette tema er funky, farverigt og fuld af god energi. Dekorationen skal være fyldt med glimtende spejlkugler og kasser samt pallietplader og glimmer. Til denne disko-fest vil en lysende LED-bar også pynte rigtig flot sammen med farverige kugler med LED-lys. Og dansegulvet kan man ikke komme udenom, så her kræver det den helt rigtige lyssætning; nemlig lightdrops, effekt LED lampe og LED par lampe. Denne fest bliver fyldt med lys, farver og højt humør, så man vil ønske at det var disko night forever!


Oplev mere

Lysekrone, fjerboa, fjer, guld,

GATSBYTEMA


Til dette tema skuer vi op for de brølende 20’ers pynt og charleston-stemning, når overdådigheden får lov at reagere. Mr. Gatsby byder indenfor til en tidslomme hugget i marmor og pyntet med guld, sort og perlemor. Her poleres den fine facade når festen bæres af dans og champagne, og gæsterne fester lystigt til den lyse morgen - A Little Party Never Killed Nobody! Til denne fest er det boa’er og perlekæder der fylder rummet. Guld, glitter og frynse-bordlamper hører også til. En lysende LED-bar inviterer til fest, og palmer og eksotiske elementer kan pynte flot i lokalet. Loungen med de behagelige siddepladser kan dekoreres med varmt og funklende lyssætning.




Oplev mere

Dekoration til din temafest

Redningskrans, båd, bøje, fisk, landkrabber, sejl, kompas, søkort

SØMANDSTEMA

Som sømand bruger man meget tid på at kigge på kompasset, nærstudere søkortet og vende kursen mod havnen. Til denne fest er alle sømænd og landkrabber inviteret. En havnefest er altid et sikkert hit og skaber en fest blandt unge som gamle. Dette tema er uformelt og nede på jorden, og tilføjer man det genkendelige i de danske traditioner, vækker det altid glæde. I kan godt skynde jer at rebe sejlet, for når festen går løs, er der bølgegang til skibet stævner ud og den sidste sømand går til køjs. For at gennemføre dekorationen til sådan en sømands-fest, skal man bruge et ægte søkort og signalflag i festlige formationer der kan blæse i vinden. Hertil kan der også pyntes med fender, anker, ror og reb. Et fiskenet fyldt med skibsrotter, måger og krabber giver dekorationen en autentisk stemning. Lidt kulørte lyskæder, fiskekasser og dekorationsfisk kan også pynte godt i den rustikke lounge med rå træelementer.



Oplev mere

Mjød, runer, viking, vikingehjelm, lerkander

VIKINGTEMA


Vores fortid som vikinger fornægter sig ikke i dette tema. Vi skruer tiden tilbage til dengang de nordiske vikinger herskede havene og holdte vilde fester, når de vendte hjem fra deres plyndringstogter - præcis ligesom i serien ‘Vikings’. Til denne dekoration skal du have fat i banner med runer eller vikingesymboler, vikingeskjolde og skind - langhåret dyreskind, rødbroget kalveskind, bjørneskind eller et vildsvineskind - dette kan pryde væggene, og kunstige birketræer og birkefigen kan give den helt rigtige udendørs natur-følelse. Og selvfølgelig skal gæsterne udstyres med vikingehjelme og -skjolde. Den rustikke bar kan dekoreres med et vikingeskib, og loungeområdet kan blive rustikt og hyggeligt med borde af træstammer og et kunstigt bål eller levende ild i et fakkelkar. Til borddekorationen kan der bruges træfade og lerkander og lidt dekorationsbelysning er aldrig en dårlig ide. 


Oplev mere

Skelet, sørøver, guld, pirat, klap, skibsror, skib,

PIRATTEMA


Splitte mine bramsejl! Sørøverne kommer. På den tropiske middelhavsø skal piratskatten fuld af det pureste guld og ædelstene findes, så her skal skattekortet frem. Her kan gæsterne føle sig som kække og farlige sørøvere på togt til denne festlige piratfest. Dekorationen skal være fyldt med skattekister, guldmønter og ædelstene. Palmer og kokusnødder bidrager til den tropiske stemning. Da vi her har med pirater at gøre, dekoreres der med skeletter og dødningehoveder som kan gøre det en smule uhyggeligt for sarte sjæle. Et piratskib vil måske være en dekorationen der er lidt for stor, så i stedet kan et skibsror med en diameter på 92 cm pynte rigtig fint. I barområdet dekoreres der med rå elementer, pirat-dekoration og store og små tønder af træ. 




Oplev mere



Dekoration til din julefrokost

Jul, juletræ, pejs, julestrømpe, gran, krans, juledekoration, julemandens stol

JULEDEKORATION

Nu skal vi i julestemning, og det kommer man kun med den helt rigtige dekoration. Julen varer lige til påske, men for os arbejder vi faktisk med jul det meste af året, og vi er derfor de helt rigtige at spørge, når du skal bruge dekoration til årets julefrokost. Julefrokosten er en god afrunding på det år der er gået og kan fejres med kollegaer, venner og familie. Mangler du inspiration til din juledekoration, så får du den lige her. Vi har over 1.548 dekorationselementer der kan pynte til din julefest. Til en rigtig traditionel julefest skal man selvfølgelig have en julemand. Han kan sidde i sin kane, på en julemandsstol eller et helt 3. sted. Denne fest er fyldt med julekugler i alverdens farver, hørsække fyld med ‘gaver’ og massere af dekorationslys i hyggelige og afdæmpede farver. Grantræer og granranker har vi nok af, og disse kan pynte langs væggene eller hænges på tværs af lokalet. Rensdyr og nisser hører også med til en julefest og skaber den hyggelige julestemning. Barelementerne kan være rustikke og rå og loungeområdet fyldt med træmøbler, træstubbe og hvid pels.


Oplev mere

 


Skovmandsjul, tern, rev, tønder, træ, gran, skov, juledekoration

SKOVMANDSJUL

Et skovmandstema (også kendt som lumberjack) er et vældigt hit - også til jul. Det har du måske ikke prøvet før, men det bliver helt sikkert et kæmpe hit! Dette tema er fyldt med natur, skov og alle de dyr der lever i skoven, toppet op med lidt skovnisser naturligvis. Hertil hører fuldskæg og skovmandsskjorter, som kan være en del af dresscoden. Ved skovmandtemaet lægges der op til ægte julestemning ved lejrbålet, hvor der drikkes gløgg og spises æbleskiver. Nærvær, natur og hygge er i højsæde. For at pynte op til en rigtig skovmandsfest kræver det nogle skovmandstern og redskaber i forskellige formationer. Grønne træer i alverdens sorter og rustikke tønder som ståborde bidrager godt til stemningen, og skaber en rustik atmosfære. Gran, grankogler og nisser bidrager til den afdæmpede julestemning. I Loungen kan der dekoreres med rustikke møbler med hvid pels, rå træbar fra skovens grantræer, og en lyssætning der passer til lokalet. I Loungen kan et kunstigt bålsted eller levende ild i et fakkelkar skabe hygge.


Oplev mere

Surfer, santa, surfbræt, gran, træ, bar, juledekoration

TROPISK JUL


Har du altid drømt om at prøve at holde jul i Australien? - så har du her muligheden for det. Et af vores juletemaer er nemlig ‘Tropical Christmas’ eller tropisk jul, som vi siger på dansk. Dette er en eksotisk og tropisk juledekoration og den er ikke så traditionel, men derimod et trendy alternativ, og kan få gæsterne til at drømme sig væk til varmere himmelstrøg. Den tropiske jul er sjov og anderledes, og kan sende hede bølger rundt i lokalet. Her kan der dekoreres med et tropisk juletræ fyldt med monstera blade, blomster og eksotiske fugle. Palmer og kaktusser hører også til i et tropisk tema, men nu er de dekoreret med julelys og julekugler. Flamingoer med nissehuer kan give gæsterne et godt grin, og ellers pynte med deres farverige udstråling. Den rustikke træbar kan dekoreres med et barskilt og surfbræt og derudover gran, blomster, fugle og papegøjer. Kulørte lyskæder hører også til sådan en fest, og kan dekoreres med julekugler. Bambus minder også om de tropiske steder og derfor kan der med fordel bruges bambusmøbler i loungen. Så ‘surf up santa’ vi skal på juleferie i det tropiske! 


Oplev mere




Dekorationskataloget gik i luften i oktober 2020 og er stadig 'under construction'. Så skulle det ske, at du opdager fejl, mangler eller andet på siden, så skriv endelig til os. Vi modtager alle henvendelser med kys og kram (på afstand selvfølgelig)


Vi er over 220 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi

Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling Rekruttering af ledere og specialister Event design